Studerende på Holmelunden

_______________________

På Holmelunden lægger vi en stor ære i at være med til at uddanne fremtidens pædagoger. Vi modtager to gange årligt to pædagogstuderende i anden og tredje praktikperiode. Vi har primært studerende fra pædagoguddannelserne i Ikast og Holstebro.

De studerende tilbydes to timers vejledning hver 14. dag. Der veksles mellem vejledning og undervisning.

Indholdet af undervisningen planlægges sammen med de studerende og vil indeholde obligatoriske emner som bl.a. medicinhåndtering, supervision, psykiatri, organisation, etik og moral, anerkendende pædagogik, KRAP, konflikthåndtering, selvbestemmelse, indflydelse og magtanvendelse.

Jeg har været super glad for at være i praktik på Holmelunden. Holmelunden har et fantastisk arbejdsmiljø og fantastiske beboere og ikke to dage er ens. Jeg har følt mig rigtig godt taget imod af alle, og er blevet set på som en ligestillet kollega, hvilket betyder super meget som studerende. Meget af arbejdet er selvstændigt, men med rig mulighed for at sparre med kollegaer. Jeg ser det som en fordel, da det har gjort, at jeg selv har udviklet mig meget på det halve år, jeg har været her. Derudover har min vejleder været suveræn til at vejlede mig, og jeg føler, at jeg går herfra så meget rigere rent læringsmæssigt.
Jeg kan absolut anbefale Holmelunden som praktiksted. /Anita

 

Den studerende tilbydes derudover at deltage i fælles praktikundervisning for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune.

Vi forventer, at den studerende vil søge viden, lære, erfarer og handle. Ligeledes være spørgende og nysgerrig i det daglige arbejde, og deltage i det pædagogiske arbejde i samarbejde med det øvrige personale.

Gennem det daglige arbejde skal den studerende få et indblik i brugernes hverdag og brugernes bosteder.

Vi tilbyder en spændende praktik, med masser af udfordringer fagligt og menneskeligt.